Steinway & Sons

SÅDAN TAGER DU VARE PÅ DIT STEINWAY

Den bedste måde at tage vare på instrumentet

Omgivelsesbetingelser

Træ og filt er meget følsom overfor store forandringer i temperatur og luftfugtighed. Det er en god idé under fyringssæsonen at anvende en luftfugter der kan regulere luftfugtigheden. Den optimale grænse for luftfugtighed ligger et sted mellem 45-70% og der anbefales en konstant temperatur på ca. 20 grader. Pludselige temperatursvingninger skal helst undgås, så stemningen og reguleringen ikke påvirkes i negativ retning.

Klaviaturet

Brug et vaskeskind der er opvredet i vand til at rengøre klaviaturet. Bemærk, at der ikke må løbe vand ned mellem tangenterne.

Placering

Vælg en placering der har de rette atmosfæriske betingelser. Der anbefales en indervæg der ikke er for tæt på åbne vinduer, døre, radiatorer og andre varmekilder. Det anbefaler derudover, at anvende klaverskåle under hjulene på instrumentet så gulve og tæpper skånes bedst muligt. Når instrumentet ikke anvendes anbefales det at klaviaturklappen, samt flyglets låg holdes lukkede, så der ikke kommer støv i instrumentet.

Regulering

Når man regulerer betyder det, at man justerer instrumentets mekanik. Dette bør udføres jævnligt for at sikre ensartet spillemåde og anslag. Selv om instrumentet er placeret optimalt er det vigtigt at mekanikken reguleres med jævne mellemrum.

Reparationer

Der lægges stor vægt på hvordan et Steinway produceres og dermed er det sjældent reparationer er nødvendige.  Hvis det alligevel skulle blive nødvendigt, er det vigtigt at disse kun udføres af en autoriseret og dygtig Steinway tekniker, og at der kun anvendes emballerede originale Steinway reservedele.

Temperatur i rummet

Hvis det er muligt anbefales en konstant temperatur på 20 grader.

Specialists

A Steinway requires expert care. You should leave all service, like cleaning, tuning, voicing, regulation or eventual repairs, in the skilled hands of an authorized  Steinway technician, otherwise you will lose your right to claim under warranty.

Overfladebehandling

Du skal kun anvende en blød tør eller let fugtig klud til rengøring af dit instrument, ligegyldigt om det er sort højglans poleret eller har en mat overflade. Vi advarer på det strengeste mod, at der anvendes møbelpolitur, da det indeholder voks og i visse tilfælde silikone. En efterfølgende genetablering af overfladen vil være dyr.

Transport

Husk at dit Steinway er værdifuldt og lad derfor kun specialister flytte instrumentet. Du bør sikre dig at transportøren har en forsikring der dækker eventuelle skader.

Stemning

Den rigtige tonehøjde for stemningen af instrumentet (440/442 Hz ) opnås ved at strengene strammes. Vi anbefaler gentagne stemninger i løbet af det første år, da materialerne skal vende sig til det enorme træk fra strengene. Det tager cirka et år før stemningen holder perfekt. Efterfølgende skal instrumentet stemmes mindst to gange om året og tonehøjden vil dermed holdes konstant. Hvis tonehøjden forhøjes eller sænkes tit, er der større sandsynlighed for at instrumentet går ud af stemning.

Gulvvarme

Kontakt venligst din klaver og flygel forhandler for nærmere info.

Intonering

Hver enkelt tones karakter skabes ved at prikke i hammerhovedets filt på en helt speciel måde. Det at intonere et instrument kræver stor ekspertise, og bør kun udføres af en autoriseret Steinway tekniker.

Vinduer

Overfladen på dit instrument er meget følsom over for sollys, så sørg for at det ikke står direkte i solen.

VIGTIG INFORMATION OMKRING FLYGLER OG KONCERTRULLER MED BREMSE:

Hjul/ruller giver mulighed for let at flytte flyglet fra en placering til en anden. Der er dog en risiko for at flyglet bevæger sig af sig selv, hvis hjulene ikke er bremset ordentligt..

Folk kan komme til skade og ting kan blive ødelagt i de tilfælde, hvor flyglet ikke er ordentligt låst og dermed ruller af sig selv. Det er derfor meget vigtigt at sørge for at hjulene er sikkert låst fast ved anvendelse af bremsen, specielt hver gang instrumentet er blevet transporteret.

Worldwide Music Teacher Directory Free Piano Buyer's Guide Message boards