Service
Steinways center for istandsættelse blev i sin tid stiftet, for at imødekomme de kunder der ejer et Steinway klaver eller flygel og som ønsker at det gennem årene forbliver i kyndige Steinway specialisters hænder. Det er specialister, som har arbejdet hos Steinway & Sons i mange år og som stadig sætter en ære i at leve op til Steiways grudlægger Henry E. Steinways valgsprog: at bygge det bedst mulige klaver/flygel.
For at sikre, at Steinway forbliver et ægte Steinway, bliver der kun brugt originale Steinway reservedele når instrumenterne renoveres. Steinways klaverer og flygler er konstrueret på en sådan måde, at der kan garanteres en fremragende lyd og holdbarhed i flere generationer. Siden Steinway blev grundlagt i 1853, er de værdifulde instrumenter blevet håndbygget med en forkærlighed for detaljen. Steinway er ikke kun unikt på grund af dets lange holdbarhed, men også på grund af dets værdistigning.
Det er derfor vigtigt at tage vare på dit Steinway og vores service team vil kunne hjælpe dig på alle områder.
