Steinway & Sons - Limited Editions
Gennem Steinways 153 års historie har der været tradition for, at fejre særlige begivenheder ved at invitere ledende designere til at kreere et exceptionelt instrument. Som årene er gået har disse særlige begrænsede udgaver henrykt de heldige ejere. Det må siges, at disse værdifulde instrumenter er helt specielle og unikke mesterværker, der viser den enkelte designers stil.
125th Anniversary Limited Edition Grand Piano designed by Count Albrecht von Goertz
I forbindelse med 125 års jubilæet for Steinways & Sons grundlæggelse år 2005, designede Grev Albrecht Von Goertz et flygel som blev kendt for sin enkelthed. Han var tidligere kendt som skaberen af verdens smukkeste sportsbil model BMW 507. Ved at sidestille musik med bevægelse, gik Grev Goertz i gang med at skabe et design, der netop ville reflektere denne idé. Han valgte at bibeholde den sorte klassiske Steinway lakering og fokuserede i stedet på,
at bibringe forskellige dele de slanke linjer han var kendt for at skabe. Resultatet var et elegant og tidløst design med en snert af sensualitet. Da formen på et Steinway & Sons flygel er givet på forhånd, bestemte han sig for at koncentrere sig om instrumentets finish, ved at skabe en dynamisk kontrast mellem matte og blanke overflader. På den måde føltes det som om han bragte instrumentet til live. Det Steinway flygel model A-188 han skabte er særdeles smukt og elegant. I stedet for at lave et ekstremt design fokuserede Grev Goertz på det essentielle og ved at fjerne alt overfladisk, skabte han et instrument kendt for dets enkelhed. Jubilæumsinstrumentet er et unikt flygel fyldt med glamour og æstetik.
THE S.L.ED designed by Karl Lagerfeld
Da Steinway i 2003 inviterede Karl Lagerfeld til at designe 150 års jubilæums flyglet, var hans umiddelbare reaktion “hvorfor ikke!” Hans valg af design fremviser rene linjer, der følger den bredere runding der er kendetegnende for Steinway Model A. Karl Lagerfeld’s basale ide var at skabe et slædeformet flygel – de helt specielle rektangulære ben støtter denne tanke. Dermed skabte han også flyglets navn: THE S.L.ED – ( slæden) by Karl Lagerfeld. Lagerfeld skabte også en anden forståelse af navnet nemlig i legen med bogstaverne: THE S(teinway). L(imited). E(dition). Valget af farve til instrumentet er ligeledes særpræget. Inspireret af de klassiske japanske æsker valgte Karl Lagerfeld at tilføje den røde farve sammen med den mat sorte basisfarve instrumentet har.
150th Anniversary Limited Edition Historic Grand Piano
Et så specielt jubilæum som et 150 års jubilæum fortjener mere end kun et specialbygget flygel. Derfor præsenterede Steinway yderligere et flygel ud over det Karl Lagerfeld skabte. Dette flygel var en genskabelse af flyglet der blev anvendt af den kendte Polske pianist Ignace Jan Paderewski ved hans blændende turnéer i Amerika 1892-93.
Dette instrument viser den victorianske tids elegance, der var fremherskende ved slutningen af det nittende århundrede. Noget af det man specielt lægger mærke til er de udskårne ben og i særdeleshed den udskårne nodestol med den karakteristiske Steinway lyra i midten. Det historiske jubilæums flygel blev bygget i størrelserne B og O og er i Øst Indisk rosentræ eller sort – begge i en elegant mat udgave.
Tricentennial Limited Edition Grand Piano designed by Dakota Jackson
Fejringen af trehundredeåret for tilblivelsen af det første klaver i år 2000 var grund nok til at bygge et specielt flygel. Udfordringen var at skabe et kunstværk, der ville omfavne Steinways tradition for håndværkskunst og teknisk fremskridt, samtidig med at man skabte en ny opfattelse af, hvordan dette fantastiske instrument – klaveret - ændrede musikkens Verden. For at løse denne opgave valgte Steinway at samarbejde med en kendt møbeldesigner ved navn Dakota Jackson, en kunstner der er kendt for sin lette og alligevel opfindelsesrige tilgang til design. Det bemærkelsesværdige resultat blev Tri-centennial, et flygel der fanger instrumentets væsentlige skønhed, samtidig med at det indarbejder talrige nye påfund. Dakota Jackson, der også er en fremragende pianist, lagde stor vægt på at skabe elegante former, diskrete højdepunkter og spændende linjer. Når man ser instrumentet ved første øjekast opdager man enkeltheden og elegancen. For eksempel kan nævnes låget der er delt i tre dele og åbnes som en vifte, samt den elegante S-formede pind der holder låget.
